![]() |
![]() |
OM GENZ KØD A/S
Genz Kød A/S har eksisteret i 25 år og har 35 professionelle fagfolk ansat, som hver dag arbejder for at virksomheden altid fremstår som en af landets førende kød en gros virksomheder, med fokus på kvalitetsvarer og på vore kunders behov og tilfredshed.
Virksomheden består af en moderne salgs- og opskærings-virksomhed i København. Vores målsætning er, at levere kød og produkter af en ensartet høj kvalitet tillige med en udpræget god service til kunder og samarbejdspartnere.
Vor virksomhed har specialiseret sig i indkøb, forarbejdning og salg af 1. klasses produkter.
Genz Kød A/S har stor fokus på, at kvalitetsprocessen er forankret hos alle medarbejdere, at alle er uddannede.
Alle vore medarbejdere har hygiejne og fødevaresikkerhed som et af de primære fokuspunkter.
Der lægges stor vægt på, at kvalitetsprocessen er forankret hos alle medarbejdere.
Vore hygiejne- og egenkontrolprogrammer er godkendt af fødevarestyrelsen og kan rekvireres efter nærmere aftale.
Virksomheden har følgende målsætninger for kvalitetsarbejdet:
• Kvaliteten af vore produkter skal leve op til den høje standard vore kunder forventer
• Kunden får altid det rette produkt, i den aftalte kvalitet – til opfyldelse af kundens behov
• Vi yder altid en kvalitetsmæssig kompetent faglig rådgivning
• Kunden er tilfreds med produkt samt virksomhedens faglige rådgivning og
• Kunden er generelt tilfreds om samarbejdet med GENZ Kød A/S
Indkøb:
I vor indkøbsfunktion vælges kun leverandører, som kan levere ud fra vor høje kvalitetskrav. Det er derfor vigtigt, at alle vore indkøbere, for ind- eller udland, opbygger gode kunde/leverandør relationer således at tillid og troværdighed i samarbejdet er en væsentlige faktorer for at være leverandør.
Virksomhedens kvalitetsstyringsproces i indkøbsfasen er, at der altid foretages en kvalitetskontrol forinden de konkrete indkøb. Kvalitetskontrollen vil ofte foregå som en egentlig kvalitetsanalyse, hvor der foretages vurderinger ud fra forskellige parametre alt efter varens art.
Produktion:
Virksomheden står også selv for produktion af slutprodukter og med råvarer som er indkøbt ud fra kvalitetskonceptet omkring indkøb. I selve produktionsfasen tillægges det stor betydning at der foretages kvalitetsanalyser og kontroller således at produkterne gennemgår en ensartet forarbejdningsproces frem mod slutproduktet. Kvalitetsanalyser og kontroller foretages af områdets ledelse i samarbejde med uddannede fagfolk. Disse analyser skal sikre dels at der opretholdes en høj og ensartet kvalitet samt at eventuelle fejl bliver korrigeret og ikke gentages.
Udvikling:
Virksomheden har til stadig opmærksomheden rettet mod nye produkter, dels ud fra vor egen interesse i at udvikle forretningen og dels ud fra ønsker som opstår hos vore kunder. Vi har derfor fastsatte procedurer hvor vi planlægger nye produkter igennem f.eks. fremstillingsprocesser hvori indgår kontrol og kvalitetssikringstiltag.
Ordrehåndtering og distribution: Når vi modtager ordrer fra vore kunder tilsikrer vi at både kvalitet, pris og mængde er i overensstemmelse med det bestilte og at ordren bliver udført efter kundes specifikke ønske. Vi foretager en række interne kontroller fra ordren er indgået til varen bliver leveret hos kunden og regningen skrives.
Dette sikrer, at kunden altid er sikker på at den ønskede vare i den ønskede kvalitet og kvantitet altid er det som bliver leveret – og til den aftalte tid på det aftalte sted.


